Viser opslag med etiketten Tips. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tips. Vis alle opslag

fredag den 10. august 2012

Opbevaring af fondant figurer

Opbevaring af fondant figurer

Fondantfigurer består næsten udelukkende af sukker og kan derfor holde i rigtig lang tid. Altså her snakker vi om 3-4 mdr. uden at der sker noget ved det.

Figurerne skal IKKE opbevares i et køleskab. De må først komme i køleskabet når de bliver sat på kagen.
Den bedste måde du kan opbevare fondantfigurer på, er ved at sætte figurerne i en papkasse f.eks. en skotøjsæske. Her bliver de hverken udsat for sollys som får farverne til at falme, eller for støv.

For at undgå at figurerne sætter sig fast i bunden af den kasse du opbevarer dem i, er det en god idé at lægge et stykke bagepapir i bunden af kassen, inden du placerer figurerne i kassen.